Efter et vellykket weekend-kursus under ledelse af Per Harbeck – tidligere dirigent for bl.a. Livgarden – afholder DSO (Sammenslutning af Mandolinorkestre i Danmark) koncert lørdag d. 12. november kl. 15.00 i Musikhuset Lautrupgård, Lautrupvej 2, Ballerup.
Først vil Mandolinorkestret MAGIBA dirigeret af Torben Liljeroth og Tove Flensborgs Mandolinkvintet hver især fremføre et program, der viser deres specielle særpræg indenfor mandolinmusikken.
Derefter forenes de i 5 vidt forskellige kompositioner (med deltagelse af en harmonikaspiller fra Pavlovskis Balalajka Orkester) dirigeret af Peter Harbeck.
Der er gratis adgang – så velkommen til en spændende koncert-eftermiddag